Mission Afrika åbner ny genbrugsbutik i Munkebo 8. oktober

Mission Afrika åbner en ny genbrugsbutik på Bycentret 105 i Munkebo torsdag den 8. oktober klokken 14. På hylderne står genbrugstøj, nips og sager, og på åbningsdagen er der gratis kaffe og kage til alle besøgende.

De seneste måneder har butikkens genbrugsteam og en håndfuld frivillige gjort de nye lokaler klar.

- Det er altid sjovt at indrette i nye lokaler. Det giver mulighed for at tænke nyt og præsentere varerne på en anderledes måde, så det bliver en oplevelse at gå på inspirationstur i butikken, siger frivilligkonsulent Mette Strøm.

Der er plads til flere frivillige på holdet. Man kan kigge ind i butikken og høre nærmere om, hvordan man bliver frivillig medarbejder.

Mission Afrika driver over 50 genbrugsbutikker i Danmark. Overskuddet går til sociale og humanitære projekter i Afrika.

, Redaktionen

Mere fra Munkebo Kommune

Kerteminde Kommune har 160 millioner kr i kommunekassen 100.000 kr til lokale projekter i Munkebo - ansøgningsfrist 31. oktober 43.000 kvm bygninger sættes til leje i Odense Havn ved Munkebo Allan Nielsen sælger friplejehjem og 16 seniorboliger i Munkebo for 300 millioner kr Alle nyheder fra Munkebo Dagblad